kørselsfradrag.jpg

Kørselsgodtgørelse og kørselsfradrag er noget mange er i tvivl om hvad er. Og hvad er egentlig forskellen på de to? Få styr på de to ting herunder.

Kørselsfradrag

Du har ret til befordringsfradrag – også kaldet kørselsfradrag – hvis du har et arbejde, du kører til og fra. Det gælder også, hvis du kører på cykel eller knallert. Der skal dog være over 12 kilometer til dit arbejde. Du får nemlig kun kørselsfradrag for det antal kilometer, der ligger ud over 24 km pr. arbejdsdag.

Tjek din årsopgørelse

Grundlæggende skal kørselsfradraget være med på din årsopgørelse automatisk, og SKAT beregner det automatisk ud fra nogle fastsatte parametre. Du skal være opmærksom på om de fastsatte paramenter nu også passer på dig. Mange ting kan være forkert optegnet, og så får du mindre i fradrag, end du rent faktisk har ret til.

HUSK derfor først at tjekke om dit kørselsfradrag overhovedet er med på din årsopgørelse, og derudover om beregningen fra SKAT er rigtig.

Tjek antal arbejdsdage

En af de afgørende ting for beregningen er antal arbejdsdage. Det kan være svært at huske, men det betyder meget i den sidste ende for beregningen. Ved det automatiske kørselsfradrag på din selvangivelse, tages der udgangspunkt i 216 arbejdsdage på et år og 6 ugers ferie. Der er automatisk indlagt 6-8 hverdage, hvor SKAT mener, du ikke har kørt til og fra arbejde f.eks. på grund af fridage, sygdom, hjemmearbejdsdage eller lignende.

Kørselsgodtgørelse

Kørselsgodtgørelse er det vi arbejder med her i Ecofleet, hvor vi sælger elektroniske kørebøger til at holde styr på kørsel og alle kilometerne. Læs mere om vores kørebog.

Kørselsgodtgørelse er skattepligtig og skattefri

Det er valgfrit for din arbejdsgiver, om han/hun vil udbetale skattefri kørselsgodtgørsel til sine medarbejdere for den erhvervsmæssige kørsel. Godtgørelsen er sat efter satser fra SKAT, men arbejdsgiveren kan godt vælge at udbetale mere.

Det gælder også, hvis du arbejder for et firma i udlandet. Både danske og udenlandske arbejdsgivere kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse. Og det gælder også, hvis du kører i udlandet for et dansk firma. Der gælder de samme regler som i Danmark.

Erhvervsmæssig kørsel er

  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i højst 60 dage inden for 12 måneder (60 dages-reglen)
  • Kørsel mellem arbejdspladser for samme arbejdsgiver i egen bil
  • Kørsel inden for samme arbejdsplads i egen bil
  • Arbejdsgiveren skal godkende og indberette den skattefri kørselsgodtgørelse

Læs om taksterne fra SKAT for 2016 her

Køb din elektroniske kørebog her.

Pin It on Pinterest