Kan leveringen ikke foretages på Kundens valgte adresse og denne returneres som konsekvens deraf, henstår ydelsen for Kundens egen regning på Autolog’s lager.
Alle lagervarer forventes leveret 4-5 hverdag efter bestilling, hvis bestillingen er foretaget inden kl. 16.00 på en hverdag. Alle leveringstidspunkter er dog anslået og Kunden kan derfor ikke udøve sin misligholdelse før en tidsgrænse på 10 dage fra bestilling af lagervarer.
Ved større bestillinger eller bestilling af en ikke lagervare, opgives en leveringsdato. Autolog er berettiget til at forlænge denne dato med 10 dage uden at Kunden kan påberåbe sig misligholdelse af købet. Ved overskridelse af den nye dato er Kunden berettiget til at ophæve aftalen.
Ved levering skal Kunden straks foretage en grundig undersøgelse af det købte produkt for eventuelle mangler og skader. Hvis Kunden ønsker at reklamere skal Kunden give Autolog besked indenfor rimelig tid.
Lider salgsgenstanden af en mangel eller defekt, kan Kunden rekvirere et nyt og tilsvarende produkt mod indsendelse af det defekte produkt. Alternativt kan Kunden annullere handlen og få pengene retur mod indsendelse af det købte produkt.
Autolog betaler transportudgifterne retur til Autologs reklamationslager, såfremt der er tale om et defekt produkt.
Kunden har ret til at fortryde købet indenfor de første 14 dage, skulle produktet ikke leve op til Kundens forventninger. Varen skal returneres i emballagen. Både varen og emballagen skal være uden skader.
Kunden må forvente at hardwaren slides ved brug. Slitagen som sker på mikrochippen der logger GPS-koordinaterne afhænger af kørselsmønsteret. Autolog dækker ikke reklamation ved normal slitage af hardwaren.
Autolog er ikke ansvarlig for direkte tab grundet mangler ved tjenesten som skyldes forhold uden for Autolog’s kontrol og som Autolog ikke med rimelighed kunne undgå eller forudse følgerne af. Autolog vil bl.a. ikke være ansvarlig, for udfald på GSM-nettet eller strømafbrydelser.
Autolog er kun ansvarlig for direkte tab som skyldes uagtsomhed fra Autolog’s side. Ved direkte tab forstås nødvendige og dokumenterede merudgifter som Kunden er påført som følge af manglen.
Kunden har ret til at returnere et fejlbehæftet produkt og Autolog afholder Kundens forsendelsesomkostninger i forbindelse hermed.
Varer skal indsendes til Autolog i den oprindelige emballage.
Såfremt den beskrevne defekt ikke konstateres, vil Kunden blive kontaktet af en af Autologs teknikere for yderligere fejlbeskrivelse. Såfremt defekten stadig ikke kan konstateres, forbeholder Autolog sig ret til at fakturere DKK 240,- eksklusiv moms pr. vare for håndtering & returforsendelse.
Autolog dækker ikke skader opstået ved fysisk misbrug af varen.
Som privat internetkunde er Kunden beskyttet af købelovens regler for postordresalg og har 14 dages returret fra modtagelsesdagen.
Har Kunden fortrudt købet og ønsker pengene retur, skal Kunden returnere produktet. Kunden skal være opmærksom på, at den originale emballage typisk repræsenterer en værdi og Kunden skal derfor returnere produktet i den original emballage og hverken emballage eller produkt må have skader. Manglende original emballage kan i værste fald betyde at Kunden ikke vil kunne fortryde købet.
Returretten kan igangsættes ved at afvise pakken ved modtagelsen eller ved returnering til Autologs afdeling i Birkerød.
Der må ikke skrives eller påklæbes labels eller andet direkte på den originale emballage. Endvidere skal varen tilbagesendes uden omkostninger for Autolog.