Autolog
  Autolog   Forhandlere   Udtalelser   Partnere   Support     Min Konto   Indkøbskurv   Til Kassen Her kan du betale med dankort  
 
 
Salg-, levering-, og abonnementsbetingelser

[Download som PDF]

Nedenstående betingelser er gældende for alle salg gennem Autolog’s webside®, og er gældende så længe andet ikke er skriftligt aftalt imellem Kunden og Autolog Systems ApS (fremover kaldet ’Autolog’).

  1. Ved accept af Autolog’s salgs- og leveringsbetingelser indgår Kunden en abonnementsaftale og accepterer derved abonnementsvilkårene.
  2. Autolog forbeholder sig ret til at foretage en kreditvurdering af kunden før aftalen indgås.
  3. Ændring af priser og andre vilkår kan ske med 2 måneders varsel. Hvis Autolog ikke længere tilbyder den aktuelle tjeneste kan Autolog opsige abonnementsaftalen eller dele af denne med 2 måneders varsel.
  1. For at kunne benytte tjenesterne fra Autolog skal Kunden betale i henhold til den til enhver tid gældende prisliste for Autolog’s services, samt eventuelt aftalte afgifter.
  2. Abonnementsprisen afhænger af den valgte løsningen, men fælles for alle Autolog’s abonnementer gælder at abonnementsafgiften faktureres forud én gang årligt.
  3. For privatkunder er abonnementsaftalen uopsigelig i 6 måneder fra aftalens indgåelse.
  4. For erhvervskunder er abonnementsaftalen uopsigelig i 12 måneder fra aftalens indgåelse med mindre andet er aftalt.
  5. Faktureringen sker automatisk, med mindre abonnementet er opsagt i tide (se afsnittet ’Opsigelse af abonnementsaftale’).
  6. Til hver GPS-enhed medfølger en produktkode. Det er muligt, at bruge flere GPS-enheder på samme computer, men hver produktkoder knyttet til et abonnement og afregnes pr. GPS-enhed og ikke pr. PC- installation.
  7. Reklamation over fakturabeløb skal fremsættes indenfor rimelig tid dvs. normalt inden betalingsfristens udløb.
  8. Ved forsinket betaling har Autolog ret til at opkræve morarenter i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.m., samt erstatning til dækning af udgifter i forbindelse med inkassosager i henhold til inkassoloven og tilhørende forskrifter. Ved udsendelse af rykkerskrivelse pålægges der et rykkergebyr
  1. Alt salg til privatkunder sker mod betaling med Dankort eller mod forskudsfaktura, med mindre andet er aftalt. Ved betaling mod forskudsfaktura, sendes en mail med angivelse af et FI-nummer (+71 nummer til betaling via netbank) og varen sendes først når betalingen er registreret.
  2. Ved betaling med Dankort hæves pengene først på Kundens konto når den bestilte vare er afsendt fra lageret.
  3. Alt salg til erhvervskunder sker mod betaling med Dankort eller mod faktura. Ved betaling via faktura vedlægges en kopi af fakturaen i selve forsendelsen, og der sendes samtidig en elektronisk faktura til den indtastede mail-adresse.
  4. Ved betaling via faktura pålægges et ekspeditionsgebyr på 125 kr. Dette beløb opkræves dog ikke ved den automatiske genfakturering.
  5. Betalingsfristen er fakturadato plus 10 dage.
  6. Alle priser er angivet i DKK og vises med moms (som udgør 25%).
  7. Alle kreditkortoplysninger krypteres.
  8. Autolog forbeholder sig ret til at annullere en handel, hvis der er opgivet forkerte priser på hjemmesiden, da disse er autoberegnet. Den bestillingsbekræftelse der udsendes er således en kopi af indkøbskurven og ikke Autolog’s accept på at handlen gennemføres.
  9. Kunden vil modtage en ordrebekræftelse via mail så snart handlen er godkendt.
  10. I tilfælde af betaling mod faktura, tilfalder ejendomsretten på de tilsendte produkter Autolog indtil det tidspunkt hvor fakturaen er registreret som værende betalt.
  1. Kan leveringen ikke foretages på Kundens valgte adresse og denne returneres som konsekvens deraf, henstår ydelsen for Kundens egen regning på Autolog’s lager.
  2. Alle lagervarer forventes leveret 4-5 hverdag efter bestilling, hvis bestillingen er foretaget inden kl. 16.00 på en hverdag. Alle leveringstidspunkter er dog anslået og Kunden kan derfor ikke udøve sin misligholdelse før en tidsgrænse på 10 dage fra bestilling af lagervarer.
  3. Ved større bestillinger eller bestilling af en ikke lagervare, opgives en leveringsdato. Autolog er berettiget til at forlænge denne dato med 10 dage uden at Kunden kan påberåbe sig misligholdelse af købet. Ved overskridelse af den nye dato er Kunden berettiget til at ophæve aftalen.
  1. Roaming er slået fra på alle Autolog’s kørebogsprodukter. Dette betyder at enhederne ikke registrerer kørsel i udlandet, og at der derfor ikke kan føres kørebog over kørsel i udlandet. Har Kunden brug for at føre kørebog i udlandet bør Kunden kontakte Autolog og lave en roaming aftale.
  2. Autolog Tracking virker i hele Europa.
  3. Autolog Minifleet virker i hele Europa, men kan ikke bruges til at føre kørebog idet tracking enheden kun sender en koordinat hvert 15 minut ved kørsel udenfor landets grænser.
  1. Har du købt en Autolog Tracking eller en Business version og har du fået problemer med produktet, kan du ringe til support mandag til torsdag mellem kl. 13 og 17. og fredag mellem kl. 13 og 16
  2. Har du købt en LITE version er der IKKE telefonsupport, men du kan maile til support@autolog.dk
  1. Ved levering skal Kunden straks foretage en grundig undersøgelse af det købte produkt for eventuelle mangler og skader. Hvis Kunden ønsker at reklamere skal Kunden give Autolog besked indenfor rimelig tid.
  2. Lider salgsgenstanden af en mangel eller defekt, kan Kunden rekvirere et nyt og tilsvarende produkt mod indsendelse af det defekte produkt. Alternativt kan Kunden annullere handlen og få pengene retur mod indsendelse af det købte produkt.
  3. Autolog betaler transportudgifterne retur til Autologs reklamationslager, såfremt der er tale om et defekt produkt.
  4. Kunden har ret til at fortryde købet indenfor de første 14 dage, skulle produktet ikke leve op til Kundens forventninger. Varen skal returneres i emballagen. Både varen og emballagen skal være uden skader.
  5. Kunden må forvente at hardwaren slides ved brug. Slitagen som sker på mikrochippen der logger GPS-koordinaterne afhænger af kørselsmønsteret. Autolog dækker ikke reklamation ved normal slitage af hardwaren.
  6. Autolog er ikke ansvarlig for direkte tab grundet mangler ved tjenesten som skyldes forhold uden for Autolog’s kontrol og som Autolog ikke med rimelighed kunne undgå eller forudse følgerne af. Autolog vil bl.a. ikke være ansvarlig, for udfald på GSM-nettet eller strømafbrydelser.
  7. Autolog er kun ansvarlig for direkte tab som skyldes uagtsomhed fra Autolog’s side. Ved direkte tab forstås nødvendige og dokumenterede merudgifter som Kunden er påført som følge af manglen.
  1. Kunden har ret til at returnere et fejlbehæftet produkt og Autolog afholder Kundens forsendelsesomkostninger i forbindelse hermed.
  2. Varer skal indsendes til Autolog i den oprindelige emballage.
  3. Såfremt den beskrevne defekt ikke konstateres, vil Kunden blive kontaktet af en af Autologs teknikere for yderligere fejlbeskrivelse. Såfremt defekten stadig ikke kan konstateres, forbeholder Autolog sig ret til at fakturere DKK 240,- eksklusiv moms pr. vare for håndtering & returforsendelse.
  4. Autolog dækker ikke skader opstået ved fysisk misbrug af varen.
  1. Som privatkunde er Kunden beskyttet af købelovens regler for postordresalg og har 14 dages retur-ret fra modtagelsesdagen.
  2. Har Kunden fortrudt købet og ønsker pengene retur, skal Kunden returnere produktet. Kunden skal være opmærksom på, at den originale emballage typisk repræsenterer en værdi og Kunden skal derfor returnere produktet i den original emballage og hverken emballage eller produkt må have skader. Manglende original emballage kan i værste fald betyde at Kunden ikke vil kunne fortryde købet.
  3. Returretten kan igangsættes ved at afvise pakken ved modtagelsen eller ved returnering til Autolog’s afdeling i Birkerød.
  4. Der må ikke skrives eller påklæbes labels eller andet direkte på den originale emballage. Endvidere skal varen tilbagesendes uden omkostninger for Autolog.
  1. Kunden har ingen fortrydelsesret ved erhvervssalg med mindre andet er skriftligt aftalt.
  1. Kunden er dækker af 2 års reklamationsret jævnfør købelovens gældende regler.
  2. Reklamationsretten forlænges ikke ved ombytning eller reparation, men er gældende fra den oprindelige købsfakturadato.
  1. For privatkunder er abonnementsaftalen uopsigelig i 6 måneder fra aftalens indgåelse, hvorefter Kunden frit kan opsige sit abonnement med 30 dages varsel til udgangen af en måned.
  2. For erhvervskunder er abonnementsaftalen uopsigelig i 12 måneder fra aftalens indgåelse med mindre andet er aftalt. Kunden kan, efter udløb af uopsigelighedsperioden, opsige aftalen med 3 måneders varsel.
  3. Ændrer en erhvervskunde abonnementstype vil det udløse en ny bindingsperiode på 12 måneder, også selvom abonnementet ændres inden for de første 12 måneder. Såfremt der er aftalt en aftaleperiode for erhvervskunden ud over 12 måneder, og kunden ønsker at opsige aftalen inden udløbet af aftaleperioden, har Autolog krav på kompensation. Kompensationen udgør enhver rabat, tilskud m.v., som erhvervskunden har opnået med henvisning til, at kunden har accepteret en aftaleperiode udover 12 måneder.
  4. Opsigelse af abonnementsaftalen skal ske skriftligt ved at sende et underskrevet brev til Autolog Systems ApS, Blokken 13, 3460 Birkerød med angivelse af produktkoden, navn, adresse og telefonnummer. Produktkoden kan findes i Autolog programmet eller ved at logge på Kundens profil på Autolog’s webside.
  5. Autolog lukker Kundens opkobling samme dag som faktureringsperioden udløber.
  6. I tilfælde af salg eller overdragelse af abonnementet eller salg af køretøjet som har Autolog produkter monteret har kunden pligt til omgående at informere Autolog om ændringen i ansvarsforholdet.
  7. Autolog kan ophæve abonnementet med omgående virkning, hvis Kunden misligholder abonnementsaftalen i væsentlig grad eller udnytter tjenesterne på en sådan måde, at der opstår problemer for andre abonnenter eller for Autolog.
  8. Ønskes et tidligere opsagt abonnement genåbnet pålægges et genåbningsgebyr på 200 kr.
  1. Autolog fraskriver sig ethvert ansvar for tabt data. Dette gælder ydermere under indlevering af produkter til reparation eller lignende.
  2. Det forventes at Kunden selv laver backup af data genereret ved brug af Autolog produkterne.
  3. Autolog kan IKKE holdes ansvarlig for SKAT’s eventuelle afslag på accept af Kundens kørselsregnskab, skulle dette regnskab være lavet på basis af Autolog.
  4. Ved køb af tracking produkter er Kunden bekendt med og accepterer, at Autolog udveksler følgende informationer med tredjeparter:
    • Vagtselskab / alarmcentral. Dette gælder kun for de abonnementer, hvor der er aftalt opkobling til alarmcentral.
    • Kundens forsikringsselskab. Dette gælder kun for de abonnementer, hvor det er et forsikringskrav at køretøjet skal kunne spores.
    De oplysninger der udveksles er bl.a. kundenavn, kontaktinformation, enhedens serie/tracking nummer, produkttype og alarmtidspunkt.
  5. Kunden er endvidere bekendt med, at Autolog udfører regelmæssig funktionskontrol af systemet og i den forbindelse indhenter status / position om GSM baseret udstyr. Autolog videreformidler ikke denne information til tredjepart.
  1. Alle rettigheder til softwaren tilfalder Autolog.
  2. Kunden må ikke distribuere den købte software til andre uden forudgående skriftlig aftale med Autolog.
  3. Kunden må kun anvende softwaren med det antal licensens nøgler som er købt og må ikke overdrage licensen til andre brugere uden forudgående skriftlig aftale med Autolog.
  4. Ved brud på licens-aftalen forbeholder Autolog System ApS sig retten til at lukke for adressekonverteringsnøglen.
  1. Autolog forbeholder sig ret til at foretage ændringer i softwaren. Disse ændringer vil være tilgængelige for Kunden via opdateringer.
  2. Kunden kan frit opdatere til nyere build-nummer indenfor samme hovedversion nummer (eks. Version 1.1.1 opdateres til version 1.1.2)
  3. Opdatering til nyt versionsnummer vil blive faktureret med mindre andet fremgår af kontrakten.
  1. Siden og indkøbskurven er opbygget omkring brugen af cookies. Cookies kan altid slettes igen, når det ønskes. I Internet Explorer slettes cookies under menuen "funktioner" -> "Internetindstilinger" -> "slet cookies".
  2. Autolog indsamler følgende oplysninger for at kunne opnå levering af produkter og verificering af Kunden: E-mail, for- og efternavn, adresse, post nummer, by og telefon nummer.
  3. Personoplysningerne og kreditkort informationer transmitteres krypteret og håndteres af PBS. Autolog opbevarer ingen kreditkortinformationer.
  4. De indtastede kundeoplysninger (E-mail, for- og efternavn, adresse, post nummer, by og telefon nummer) opbevares i 5 år for at leve op til regnskabslovens regler.
  5. Oplysningerne videregives/sælges ikke til tredjemand, men bruges udelukkende internt til styring af kundens abonnement samt support og service.
  6. Som registreret har kunden altid mulighed for indsigt og kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.
  7. Alle data der opbevares overholder datatilsynets regler på området.
  1. Alle tvister mellem Kunden og Autolog i relation til ovennævnte betingelser eller produktet skal afgøres ved Københavns Byret efter gældende dansk ret.
 
 
 
<a href="shopping_cart.php">Indkøbskurv</a>   Indkøbskurv
..er tom!
 
Kategorier   Produkter
• Kørebog til medarbejdere
• Kørebog til selvstændige
• Kørebog til udvidet behov
• Fornyelser og opgraderinger
• Tilbehør
 
 
Nyheder   Nyheder
Biler og beskatning
Kørselsregnskab er det centrale bevis i sager om fri bil for ansatte.
Læs mere...
 
Pressen skriver   Pressen skriver
 
 
 
Forsendelse & Retur | Fortrolighed | Betingelser Copyright © 2010